Løbetræner Jonas M. Hoeck
Fra begynder til ekspert
Som mennesker er vi skabt til at løbe, og alle kan derfor få fornøjelse ud af at løbe. For mange af os er løb dog bare ikke længere en naturlig del af vores hverdag, og derfor har vores krop og sind glemt, hvordan man løber rigtigt. Som din løbetræner vil jeg derfor tage dig fra a- å inden for løbets verden, og vise dig, at løb er mere og andet end bare at sætte den ene fod foran den anden.
Thomas Mann og de to sjæle
Theodor Storm og det mørke marskland
Theodor Storm er en af det 19. århundredes store realistiske forfattere, men bag de velkendte nordtyske landskaber og hans klassiske fortællestil lurer et langt mørkere univers. I sine fortællinger udforsker Storm menneskets indre splittelser, uforløste længsler og de kræfter, der trækker os mod både naturens ro og dens ubarmhjertige skæbne.
I dette foredrag bevæger vi os ind i det marskland, der præger Storms mest berømte værker – et landskab formet af stormfloder, tåger, digevandringer og stille, truende horisonter. Med særligt fokus på Der Schimmelreiter, men også hans mindre læste fortællinger, undersøger vi, hvordan naturens grålige tone bliver en metafor for menneskets kamp med skyld, melankoli og pligt.
Foredraget giver en introduktion til Storms litterære univers, hans historiske samtid og hans psykologiske dybde. Og vi søger at forstå, hvorfor netop hans historier – præget af både realisme og myte – stadig taler stærkt ind i vores egen tid, hvor naturens magt og menneskets sårbarhed igen er blevet uomgængelige temaer.
Litteratur i den technocæne epoke
I de seneste årtier er menneskets verdensforståelse blevet udfordret af en ny teknologisk virkelighed, hvor digitale systemer, kunstig intelligens og globale infrastrukturer former vores liv på måder, vi kun delvist begriber. Denne udvikling har fået flere tænkere til at tale om en ny epoke – den technocæne – hvor teknologien ikke længere blot er et redskab, men en aktiv medskaber af verden.
I dette foredrag undersøger vi, hvordan samtidslitteraturen reagerer på denne forandring. Hvordan skildrer forfattere et liv, hvor grænsen mellem menneske, maskine og miljø er i opbrud? Hvilke æstetiske strategier opstår i forsøget på at indfange en verden præget af algoritmer, overvågning og materiel hyperforbundethed?
Med afsæt i både nordisk og international litteratur får deltagerne indblik i de nye former for fortælling, sansning og etik, som den technocæne epoke frembringer – og i hvordan litteraturen kan hjælpe os med at orientere os i en tid, hvor den teknologiske virkelighed er blevet allestedsnærværende.
Svenske naturessay hos Helena Granström og Kerstin Ekman
Sverige har en stærk tradition for litterære naturessays, hvor landskabet, dyrelivet og den menneskelige tilstedeværelse flettes tæt sammen. Helena Granström og Kerstin Ekman er to af de mest markante stemmer i denne tradition – og samtidig to forfattere, der på hver deres måde udfordrer vores forståelse af naturens rolle i en moderne, teknologiseret verden.
I dette foredrag dykker vi ned i deres poetiske og filosofiske essays, hvor naturen ikke blot beskrives, men tænkes med. Hos Ekman møder vi en dyb forbundethed mellem menneske og landskab, hvor historien ligger lagret i moser, skove og stier. Hos Granström konfronteres vi med en mere kritisk og iblandt urolig refleksion over, hvad det betyder at være menneske i en tid, hvor naturen både er udnyttet, sårbar og alligevel fuld af modstandskraft.
Foredraget giver et indblik i den særlige svenske tradition for naturessayistik og viser, hvordan disse to forfattere med hver deres stemme åbner for nye måder at tænke økologi, etik og sansning i det 21. århundrede.
Landskabsæstetik og den glemte værdi af landskaberne
Moderne samfund har en tendens til at overse landskabernes kulturelle og eksistentielle betydning. Byudvikling, infrastruktur og effektivitet dominerer ofte planlægningen, mens landskabets langsomme rytmer, historier og æstetiske kvaliteter træder i baggrunden. Men hvad mister vi, når landskaberne reduceres til funktion, ressourcer eller udsigtspunkter?
Dette foredrag udforsker landskabsæstetikken som et felt, der forbinder kunst, filosofi og miljøtænkning. Vi undersøger, hvordan landskaber formes – ikke kun fysisk, men også kulturelt og symbolsk – og hvordan de påvirker vores måde at være mennesker på.
Med eksempler fra både litteratur, billedkunst og nordiske landskabstraditioner diskuterers det, hvorfor landskaberne rummer en værdifuld – og i dag ofte overset – dimension af identitet, erindring og orientering. Og vi ser på, hvordan en ny opmærksomhed på landskabets æstetik kan hjælpe os til at gentænke vores forhold til natur, sted og tilstedeværelse.
